Gå til hovedindhold
Museum Horsens

Forsknings- og samarbejdsprojekt om gravpladsen Hedegård

Lå Danmarks tidligst kendte militærbase ved Hedegård?

  • Læs op

Indhold

    Forskningsprojektet UNDER PRES undersøger historien bag de fantastiske og unikke fund fra Hedegård. Der er tale om et samarbejde mellem arkæologer fra Museum Midtjylland, Moesgaard Museum, Museum Horsens, de danske universiteter og internationale forskere.

    Med en bevilling fra Kulturministeriets forskningspulje og et større millionbeløb fra Augustinus Fonden til Museum Midtjylland er det blevet muligt på ny at bearbejde hele fundmaterialet fra gravpladsen. Horsens Museum indgår i projektet, da Museum Horsens stod for udgravningen af gravpladsen Hedegård tilbage i 1986-1993.

    Nogle af de unikke fund fra Hedegård kan du opleve på Horsens Museum i vores arkæologiske udstilling ”HOM-X”.

    Vil du vide mere? Så følg nedenstående links eller læs vores spændende artikel KVINDEN, DER VISTE SIG AT VÆRE EN MAND i bunden af siden.


    Artikler om projektet:


    Kvinden, der viste sig at være en mand

    I over 30 år har arkæologer været overbeviste om, at knoglerne i en jernaldergrav på Hedegård nær Horsens tilhørte en kvinde, men det gør de ikke.

    I slutningen af 1980’erne gjorde arkæologier et unikt fund ved Hedegård tæt ved Ejstrupholm. Ikke mindre end 200 jernalder-grave lå gemt under mulden. I nogle af gravene var mennesker fra den absolutte elite begravet med deres personlige rigdomme.

    Udover de dødes brændte knogler var flere af gravene fyldt med genstande, der afspejlede de dødes velstand. En af gravene indeholdt guld- og glasperler, bronzekar, og sidst men ikke mindst et fint bælte lavet af bronze.

    Arkæolog Orla Madsen fra Horsens Museum stod i spidsen for udgravningen i 1989: 
    - Det var et superflot og sjældent bælte, vi fandt i den her grav. Det er tydeligt inspireret af kvindebælter fra Sydtyskland, men der er kun fundet omkring 20 af den type bælter i Skandinavien.

    Alt peger på, at det var en kvinde
    Alt tydede på, at den afdøde var en kvinde:
    - Gravinventaret er udpræget feminint. Der er tre fibler (dragtnåle til at hæfte en kjole sammen med), der er guld- og glasperler, der er synåle og så er der bæltet, forklarer Orla Madsen.

    Der lå også en lille kniv sammen med smykkerne, men sådan en fik både mænd og kvinder ofte med i graven. Til gengæld var der ingen våben, som man, i hvert fald på Hedegård, ville forvente, hvis det var en mandegrav. Intet tydede altså på, at det var en mand, der var begravet her.

    Er det en maskulin kvinde?
    Stor var derfor arkæologernes overraskelse, da antropologer allerede i 1989, analyserede sig frem til, at de brændte knogler i graven sandsynligvis tilhørte en mand. De var dog ikke helt sikre, forklarer Orla Madsen:

    - Men da alle genstandene jo stadig pegede i retning af en kvinde, blev vi hurtigt enige om, at det nok også kunne dreje sig om en meget maskulin kvinde. 
    Så arkæologerne holdt fast i, at de havde fundet en rig 35-40-årig kvindes grav.

    Her i 2024 hvor Hedegård-udgravningerne bliver nybearbejdet, er knoglerne blevet
    analyseret igen, for måske kan nutidens mere præcise analyseredskaber give et andet svar end i 1989. Men nej, antropologernes analyse er den samme som for 35 år siden: Det er højst sandsynlig en ung mand på 20-30 år, der er begravet her og ikke en 35-40-årig kvinde. Der er ikke spor af en kvinde i de brændte knogler.

    Mand i kvindetøj, elsker eller slave?
    Hvordan forklarer man så lige den? En grav fyldt med ting, vi betragter som en kvindes udstyr, og så ligger der en mand. Uden klassiske maskuline genstande som f.eks. våben.

    Arkæolog Orla Madsen har ikke svaret, men vil godt komme med nogle forsigtige bud:

    - Vi ved jo intet om seksualitet, moral osv. i jernalderen, men eliten kan jo have haft lov til at træde mere ved siden af end alle andre. Set i det lys kunne man måske hævde, at her begravede man en mand med ellers typisk kvindeligt udstyr, fordi han følte sig som en kvinde og derfor var meget glad for både perler, bælter og synåle.

    Her pointerer Orla Madsen, at man skal være ekstremt forsigtig med at overføre nutidens normer og moral til fortiden. Så er der andre muligheder?

    - Tja måske er kvinden begravet et andet sted, mens den unge mand i graven ”blot” er en del af hendes udstyr og et signal til datidens omverden om, at kvinden havde status, stand og magt til ikke bare at tage gods og guld med sig til dødsriget, men også en tjener, elsker eller hvad han nu var. 
    - Men sandheden er, at vi ikke ved det, pointerer Orla Madsen.

    Ny nysgerrighed på kønsidentitet
    Katrine Balsgaard Juul er genderarkæolog med speciale i jernalderens kvinder, køn og identiteter, og hun er begejstret for fundet af en jernaldergrav med knogler fra en mand omgivet af perler, synåle og bronzebælte:

    - Det fund åbner jo op for en helt ny nysgerrighed på de kønsidentiteter vi lægger i genstande fra jernaldergrave. Vi har været vant til, at våben er lig med en mandsgrav og smykker er lig med en kvindegrav, men når vi skaber for stramme kasser for definitioner, så glemmer vi, at de jo også bare var mennesker i jernalderen, og mennesker er ikke ens. Der vil altid være nogle, der opfører sig anderledes end flertallet. Og grave som denne her opfordrer os ti at genoverveje de tolkninger, vi som arkæologer laver af kvinde- og mandsidentiteter og roller.

    Katrine Balsgaard Juul er enig i Orla Madsens bud på tolkninger af graven. Men det er svært at konkludere noget endeligt, fordi der ikke er fundet andre lignende grave at sammenligne med. 
    Især en ting, kunne Katrine Juul Balsgaard godt have ønsket sig:

    - Det er super ærgerligt, at der ikke er rester af tøj i graven, for så ville vi jo vidst, om det var en mand iført kvindetøj. På den måde ville vi komme et skridt tættere på afdødes
    udseende og måske endda kønsidentiteter og roller. Lige nu må vi nøjes med at gætte,
    men det er jo også det, der gør arkæologi så spændende.

    Udgravningerne i Hedegård nybearbejdes her i 2024 i et forskningssamarbejde mellem Moesgaard Museum, Museum Horsens og Museum Midtjylland. Projektet har titlen ”Under pres”, og er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og Augustinus Fonden.


    Foto: Maja Theodoraki, Museum Midtjylland.