Afslutningsreception: Farvel til Sølvkammeret
Kom og vær med, når vi tager afsked med Sølvkammeret – en udstilling, der i mere end to årtier har været en del af Horsens Museums og byens fælles historie.
Arrangementet indledes med velkomst af afdelingsleder Anne Katrine Nagel Christensen, som fortæller om udstillingen. Herefter tager borgmester Peter Sørensen ordet og fortæller om borgmesterkæden og dens historie.
Efterfølgende er der mulighed for at se borgmesterkæden og besøge udstillingen én sidste gang. Vi slutter af med kaffe og sølvkage.
- Sted: Horsens Museum, Sundvej 1A, 8700 Horsens
- Dato og tidspunkt: Torsdag den 5. marts 2026 kl. 15.00-16.30
- Pris: Gratis, men forudgående tilmelding er nødvendig.