Gå til hovedindhold

Syng dig lidt tættere på historien – og et smil

Vær med, når Horsens Museum inviterer til historisk fællessang fire torsdage i efteråret.

  • Læs op

Indhold

    Som noget nyt kan du med Torsdagstoner dette efterår genopdage historien gennem fællessang i stemningsfyldte museumsrammer og få en skøn musikalsk pause midt i ugen.

    Du behøver ikke at kunne synge for at deltage i Torsdagstoner. Der er plads til både højt-trallere og brummere, når vi sammen klæder byens historie i vers og toner. Du er naturligvis også velkommen til blot at lytte med og nyde musikken.

    Tema og sange varierer fra gang til gang, og museets huspianist guider os trygt gennem et spændende repertoire af sange.

    Når den sidste akkord klinger ud, er du velkommen til at blive til en eftersnak og en god kop kaffe på museet.

    Fire torsdag - fire temaer

    Praktiske oplysninger

    • Tid: kl. 16.30-18.00
    • Sted: Horsens Museum, Sundvej 1A, 8700 Horsens
    • Billetter skal købes forud for arrangementet og koster 20 kr. pr. person + gebyr. Billetter kan købes online via museets hjemmeside under det enkelte arrangement i kalenderen

    Foto: Jan Saenredam / Hendrick Goltzius, 1593-96, Høresansen, Statens Museum For Kunst, open.smk.dk, public domain