Dyrskuepladsen ved Bygholm
Dyrskuer blev almindelige i slutningen af 1800-tallet. Indgangensporten til durskuepladsen ved Bygholm er opført i mellemkrigsårene.
Dyrskuepladsen står i forbindelse med den lange tradition for landbrugsinnovation omkring Bygholm hovedgård, der i dag er hotel og forskningscenter under Danmarks Jordbrugsforskning. I 1954-56 startede Bygholm landbrugsskole ved siden af.
Dyrskuer blev almindelige i slutningen af 1800-tallet og foregik som regel på en ”tilfældig” mark i udkanten af de større byer. Efterhånden som dyrskuerne blev en årligt tilbagevendende begivenhed blev særlige pladser reserveret, og der opførtes mere varige åbne stalde, indgangspartier mv.
Indgangen ved Bygholm består af port og sideindgange, og er opført af røde træstolper og er med stråtag. Det stammer formentlig fra mellemkrigsårene. Omkring 1950 var der 5 åbne overdækkede stalde, i 1971 var der 11 og i 1989 var der 16.
Dyrskuepladsens græsareal er inddelt af grusstier.
Sårbarhed
Dyrskuepladsen med indgangspartiet og stalde er sårbart overfor ændringer i arkitektur og omgivelser.