Podcast om klimaforandring i stenalderen
Nyt afsnit i podcastserien "Åsteder - fortællinger fra Gudenåen".
I dette afsnit tager Karen Rysgaard fra Museum Silkeborg lytteren med på en rejse tilbage i tiden til jægerstenalderen, hvor Danmark oplevede store klimaforandringer, og hvor landskabet forandrede sig mellem den ene og anden yderlighed – fra det kolde tundra landskab med rensdyr til frodig urskov med pelikanerne i trækronerne.
Medvirkende: Karen Rysgaard, Museum Silkeborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen
Lyt til historien på hjemmesiden www.aasteder.podbean.com.
"Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen" er en kulturhistorisk podcast, der tager dig med fra Gudenåens udspring ved Tinnet Krat og hele vejen op gennem Jylland, indtil Gudenåen løber ud i Randers Fjord. Undervejs fortæller eksperter fra otte Østjyske museer historier om alt fra jernalderfolk, moselig og middelaldermunke til ingeniører med store idéer og nutidens kanosejlere. Gudenåen har altid været kilde til liv. Lyt til alle afsnit her.