Natureventyr!

Kom på Natureventyr med Museum Horsens

Nu er det muligt at gå i fodsporene på Vitus Bering, tage på stenaldertur ved Nørrestrand og jagte mystiske søuhyrer ved Ring Sø.

Museum Horsens har i samarbejde med Horsens Kommune og Natureventyr udviklet tre fantastiske fortællinger, som på bedste vis blander rigtig historie med fantasifulde eventyr.

Fortællingerne findes i Natureventyrs app og er alle skrevet med de 3-8 årige for øje. Med appen i hånden, er det muligt at tage på et eventyr ét kapital af gangen. Undervejs bliver børnene mødt af spørgsmål og sjove udfordringer, som sætter gang i fantasien og samtidig gør dem klogere på områdets historie og natur.

Når I er færdige med et af eventyrene, kan I komme forbi museet og hente et flot diplom!

De tre eventyr findes her:

Nørrestrand – Flint i den mystiske tidsdimension
Horsens By – Vitas Tidsrejse
Ring Sø – Sol og Søuhyret

Appen kan downloades gratis via App Store eller Google Play, ligesom de tre Horsens eventyr også er ganske gratis.