Skip Navigation

Nat på museet – Gamle historier forvandles til nye eventyr

Har du nogensinde drømt om at overnatte på et museum midt i en udstilling? Så er det nu, du har chancen.

Fra den 16.-17. juni 2023 inviterer Horsens Museum til Nat på museet. Her forvandles museet til et unikt overnatningssted for børn i aldersgruppen 6-12 år og deres voksne.

 

I kommer tæt på historien på en ny måde gennem aftenens aktiviteter, der har udgangspunkt i lokalhistorier. Undervejs har I har mulighed for at udforske museet på egen hånd, inden I lægger jer til at sove i museets udstillingsrum.

Nat på museet er for børn i alderen 6-12 år (kun i følge med voksne, forældre eller bedsteforældre)

Billetter

Billetter kan købes frem til 13. juni 2023. Klik her for at købe billetter.
Prisen er 250 kr. pr. person ekskl. billetgebyr. Beløbet dækker fuld forplejning samt materialer.

OBS: Efter den 13. juni er tilmelding bindende. Ved afbud senere end 13. juni refunderes billetterne ikke. 

Program

Fredag den 16. juni
16.30-17.15: Ankomst, velkomst & eftermiddagssnack
17.15-18.30: Potteskår og kintsugi (gylden reparation)
18.30-19.00: Afslapning + museet på egen hånd
19.00-19.45: Aftensmad 
19.45-21.30: Berings strabadser, aftenløb i Lunden
21.30-22.15: Sovepladser klargøres + museet på egen hånd
22.15-22.45: Solnedgang fra vandtårnet
22.45-23.00: Fælles godnathistorie på trappen
23.00-06.30: Godnat og sov godt

Lørdag den 17. juni
06.30-07.00: Godmorgen + pakke soveting sammen
07.00-08.00: Morgenmad, farvel og et STORT tak for denne gang.


Nat på museet afvikles på Horsens Museum, Sundvej 1A, 8700 Horsens.