Skip Navigation

Det nye afsnit om klostrene ved Gudenåen er landet!

Denne gang bliver klostervæsenets drift taget under luppen. Klostrene blev nemlig drevet efter en særlig og genkendelig model.

En burgermenu med pommes frites og cola. Du ved hvad du får, hvis du går ind i en stor burgerkæde og bestiller noget at spise. I dag kender vi begrebet franchise som en bestemt måde at drive virksomhed på, hvor butikkerne er selvstændige forretninger, men også drives efter et bestemt koncept. 

 

I middelalderen var det derimod de mange klostre, som kørte efter en særlig og genkendelig model – eller et franchisekoncept om man vil. Hvordan det fungerede i praksis, kan du høre i dette afsnit, hvor middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh tager udgangspunkt i Voer kloster ved Gudenåen som eksempel.

 

Afsnittet kan høres her.

 

Medvirkende:  Middelalderarkæolog og museumsinspektør fra Museum Horsens Lars Pagh. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

 

Voer Kloster var et af mange klostre langs Gudenåen i middelalderen. Klostrene centrerede sig omkring tre områder på den 150 km lange Gudenå. Læs mere om klostrene her.

 

Besøg også hjemmesiden Oplevgudenaa.dk, som giver dig et overblik over alle de uforglemmelige oplevelser, du kan få langs Gudenåen.