Skip Navigation

Julefortællinger på Fængselsmuseet

Der er noget for alle i julen på Fængselsmuseet. Nyd den smukke julepynt, forbyd dig i julefortællingerne eller find dagens skjulte gave. Kommer du med din børnehave eller klasse, er der mulighed for en helt særlig oplevelse.

Pynt og gaver

Julen er til at få øje på, når der bliver pyntet op på Fængselsmuseet. På de gamle cellegange glimter det med rødt, hvidt og guld, hvor der bl.a. er dekoreret med 1.000 flettede julestjerner. Alle stjernerne er fremstillet af indsatte i Aabenraa Arrest og Enner Mark Fængsel. 

 

Hver dag i december gemmer Fængselsmuseet en gave i udstillingen. Er du så heldig at finde den, får du en lille julegave med hjem efter dit besøg. Så find din indre fængselsbetjent frem og se, om du kan finde den skjulte gave.

 

Fortællinger fra jul i danske fængsler og arresthuse

Du kan også gå på opdagelse i syv julefortællinger fra danske fængsler og arresthuse. Læs om julen som hjerternes fest, svindel med mandelgaven og julegaver, der blev pakket ind og ud flere gange. Julefortællingerne hænger som pynt på hvert sit juletræ, og på den måde smelter udsmykning og historie sammen.

 

Julefortællinger på Fængselsmuseet kan opleves fra den 11/11 til og med den 30/12 2022. Fængselsmuseet er åbent tirsdag-søndag 10.00-16.00 (dog lukket den 24., 25. og 26/12). Entré for voksne er 100 kroner, entré for børn til og med 17 år er gratis. 

 

Særligt for daginstitutioner og skoleklasser

Denne jul bydes daginstitutioner og skoleklasser indenfor, så byens børn og unge som noget helt særligt får mulighed for at sætte farve på væggene og pynte op med ”håndlavet” gran.

 

Sammen skal vi lave den længste guirlande i fængslets historie.

 

Alle tegner og klipper sin hånd ud i grønt karton, og skriver en hilsen på granhånden til en de savner eller tænker på i julen. Fængselsmuseet trakterer med en lille julesmåkage, der kan nydes, mens der bliver fortalt en rigtig juleflugtfortælling. Til sidst skal det håndlavede gran hænges op på den lange cellegang. Kan vi nå hele gangen rundt inden den 20. december?

 

Aktiviteten foregår tirsdage og torsdage kl. 10.00-15.00 i perioden fra den 15/11 til og med den 20/12 2022. Skriv til faengselsmuseet@horsens.dk for at aftale tidspunkt. Daginstitutioner og skoleklasser har gratis entré.