Skip Navigation

Torsdagstale om Crome & Goldschmidt 

Den horsensianske tekstilfabrik Crome & Goldschmidt var i en årrække Nordens største tekstilfabrik. Bliv klogere på historien om Crome & Goldschmidt torsdag den 6. oktober kl. 16.00.

I 1860 fik Moritz Goldschmidt og August Crome en genial forretningside! De så et hul på markedet, havde iværksætterlysten, men manglede arbejdskraften. Uden for byen lå Horsens Straffeanstalt, hvor der var masser af arbejdskraft, men manglende evne til at få en produktion op at køre.


Det blev begyndelsen på et samarbejde, der skulle vare i 56 år. Og det blev begyndelsen på tekstilfabrikken Crome & Goldschmidt, som på et tidspunkt var Danmarks største fabrik – og Nordens største tekstilfabrik. 

 

Crome & Goldschmidt lå i Horsens fra 1860 til 1929. Efter opstarten med fanger som arbejdskraft, anlagde firmaet en almindelig afdeling uden for fængslet. Og fem år efter kunne danskere handle i den landsdækkende kæde ”Horsens Tugthus Udsalg”, når de manglede bolstre, lærred, knapper, dækketøj eller lignende. I 1881 udvidede man med en fabrik i Ribe og ekspansionen fortsatte indtil 1920’erne, hvor mellemkrigstiden og udenlandsk konkurrence satte en stopper for eventyret.  


John Juhler Hansen fra Industrimuseet er grundigt inde i fabrikkens historie og i denne torsdagstale deler han ud af sin viden. Hør om det særlige samarbejde mellem iværksættere og fængselsvæsen, hør om hvordan firmaet var medvirkede til, at Horsens blev en stor industriby og om hvordan også almindelig arbejdere måtte finde sig i næsten slaveagtige ansættelser. 

 

  • Tidspunkt: Torsdag den 6. oktober kl. 16.00
  • Mødested: Byarkivet, Sundvej 1a, 8700 Horsens 
  • Foredragsholder: Registrator på Industrimuseet, John Juhler Hansen
  • Pris: Gratis. Forudgående tilmelding er nødvendig på tlf. 76292350
  • Varighed: ca. 1 time
  • Bemærk: Begrænset antal pladser