Skip Navigation

Byens baggårde

Kom på byvandring med Horsens Museum

I Horsens er de fleste gamle baggårde bortrenoveret eller fjernet efter nybygning. Man kan dog stadig fornemme rummene i et antal ældre baggårde. Især bag Søndergades nordlige side kan man fra gaden gå ind bag husfacader, der i slutningen af 1700-tallet blev ombygget fra gavlhuse til facadehuse.

Livet i baggårdene rummer spændende fortællinger om skiftende beboere og om det virkelige liv i alle dets afskygninger, gemt bort fra offentligheden og gaderne.

På de lange matrikler arbejdede håndværkerne i værkstederne. Lugt og støj kom fra små virksomheder og dyr blev trukket gennem byen morgen og aften. I baggårdene lå også de almindelige lejligheder, såkaldte boder, med legende børn, tøjvask og tilberedning af mad på svalegangene.

Horsens Museum har ved flere lejligheder foretaget arkæologiske udgravninger og undersøgelser, som har underbygget og forøget vores viden om livet i huse og baggårde. Kom med på en tur, hvor fortidens Horsens igen kommer op til overfladen.

På grund af Coronasituationen er der en deltagerbegrænsning på 25 personer. Tilmelding er derfor nødvendig på telefon 76 29 23 50 (mandag til søndag kl. 11-16). Bemærk at det ikke er muligt at komme med uden tilmelding.


Tid: Tirsdag den 25. august 2020 kl. 16.30. 

Guide: arkæolog og historisk formidler Allan Skou Larsen.

Varighed: Ca. 1,5 time.

Mødested: Foran Det Ny Teater, Teatertorvet 1, 8700 Horsens.