Fængselsmuseet øger tilgængeligheden for gæster med autisme
Sammen med AutismGoTo har museet udarbejdet en social præsentation, som gør det lettere for mennesker med autisme at komme på museum og få en positiv oplevelse.
Hvad kan jeg opleve i museet, hvor kan jeg købe billetter, og hvordan finder jeg rundt? Er der et sted, hvor jeg kan finde ro, og hvor er toilettet? Alle disse spørgsmål giver præsentationen svar på. Med den i hånden, enten som printet eller digital version, er det lettere at planlægge og gennemføre en tur til Fængselsmuseet.
Med mange billeder og få ord guider præsentationen dig gennem museet skridt for skridt, lige fra du står på parkeringspladsen, til du er kommet hele vejen igennem museet. På en særskilt informationsside får du desuden praktiske informationer om Fængselsmuseet, som du kan orientere dig i inden dit besøg.
Den sociale præsentation er blevet til i et samarbejde mellem Fængselsmuseet, FÆNGSLET, AutismGoTo og Landsforeningen Autisme.
Den kan downloades her
Se mere om AutismGoTo her