Skip Navigation

Rodvigsballe

Enestegården Rodvigsballe kendes fra 1535. Den ligger lige i skovbrynet af Rodvigsballe Skov, der omkranses af markante fredskovdiger.

 

Enestegården indgik som en af kronens besiddelser i Skanderborg Rytterdistrikt. I 1846 blev gården samlet af etatsråd J. P. Chr. Holst af gods fra Mattrup. Han opførte en ny hovedbygning i 1853 med park omkring. Parken er i dag tilgroet og fremstår med skovagtig karakter.

Hovedbygningen er hvidkalket i to etager med trekantfronton og trappe – simpel elegant empire. En avlsgård anlagdes lige i skovens udkant. Lige øst for avlsgården lå i slutningen af 1800-tallet et dampbrænderi og herved skabtes en lille sø i forlængelse af en bæk, der enten har været tilknyttet landindustrien eller indgået i parkanlægget.

Da Hermang Bang skrev romanen ”Ludvigsbakke” (1896) hentede han inspiration fra den bangske families sommerophold på Rodvigsballe.

Sårbarhed

Kulturmiljøet er sårbart overfor ændringer i arkitektur, parkanlæg og omgivelser.

Tilbage til oversigten

Velkommen til Museum Horsens

Kontakt

Arkæologi

Fussingsvej 8
8700 Horsens

Telefon: 30 56 40 37
horsensmuseum@horsens.dk