Skip Navigation

Havnetrekanten og Åboulevardens østende

Dette kvarter rummer de sidste rester af havnemiljøet langs den daværende åhavn (nu Åboulevardens østlige ende) samt den ældst bevarede Toldbod ca.1840 (nu Jensens Bøfhus).

 

Der er endnu bevaret enkelte knejper og småværtshuse langs den nuværende Havnegade, og på Havnetrekanten ligger endnu Hack Kampmanns fredede Toldbod fra 1913, Viggo Norns Havnemesterkontor og stykgodspakhus fra samme år samt den lille Havnemesterbolig/varmestuen fra 1912. 

 

Sårbarhed

Dette velbevarede havnemiljø er særdeles sårbart overfor ombygninger, nu hvor havnens funktion som erhvervshavn gradvist overtages af beboelse og andre nybyggerier.

Særligt Hack Kampmanns fredede Toldbod er sårbar overfor store, monumentale byggerier, og på grund af piloteringen på 200 egetræspæle er den også sårbar overfor nybyggeri, hvor grundvandstanden eventuelt ønskes sænket.

Nybyggeri bør indpasses i samme skala samt med respekt for dette unikke kulturmiljø. 

Tilbage til oversigten