Skip Navigation

Elling landsby

Elling landsby nævnes første gang i 1234, og landsbyen hørte i en periode under kronen, som en del af Skanderborg vildtbane og rytterdistrikt.

 

Elling er en centralt beliggende, agerorienteret vejforteby med reguleret toftestruktur. I 1683 bestod Elling af seks gårde, der alle lå tæt op ad hinanden på den nordlige side af bygaden, hvoraf de fire fortsat kan ses som markante firlængede gårde med vognporte beliggende helt ud til bygaden.

Reguleringen af gårdstørrelserne blev formentlig iværksat i perioden 1570 til 1767, da Elling hørte under kronen, som en del af Skanderborg vildtbane og rytterdistrikt.

Mellem 1683 og 1780 skete imidlertid en række gårddelinger, så Elling kom til at bestå af ti gårde. De nye gårde blev anlagt på den sydlige side af bygaden. Landsbyen blev stjerneudskiftet i 1781 og kun en gård og et hus blev udflyttet.

Udskiftningsformen er velbevaret i vejforløb, diger og levende hegn og mange fine ejerlavsdiger er bevaret. 

Auktion af ryttergodset 

Ved auktionen af ryttergodset i 1767 på Skanderborg Slot blev tre af de ti gårde solgt som fæstegårde til den nyoprettede hovedgård Tammestrup.

De øvrige syv havde en slags selvejerstatus forinden og købte deres jord efter auktionen. I 1773 brændte otte af byens gårde.
I 1795-96 fik de tre fæstegårde også selveje. De andre ni gårde ligger stadig uudflyttet og samlet om bygaden.

Brand i 1911 

En del af byen brændte i 1911, men flere af de store, solide bygninger i østjysk bindingsværk eller med kampestensmure overlevede, og står der endnu. Øvrige bygninger er præget af nybyggeriet efter 1911. I byen findes en nedlagt brugsforening og et andelsmejeri, opført 1886 og ombygget i 1930’erne.

1911 fik Elling privat fælles vandværk og et elektricitetsværk, som senere er ændret til privatbeboelse. Den østlige del af ejerlavet gennemskæres af motorvej E3.

På den anden side mod Elling Skov findes flere overpløjede gravhøje, en bevaret vildtbanesten og en inddiget fægang ind til skoven.

Sårbarhed

Kulturmiljøet er særligt velbevaret og meget sårbart overfor ændringer i arkitektur, bebyggelsesstruktur, hegn, diger, veje, fægang og omgivelser. Gravhøjene er sårbare overfor terrænændringer og slørende beplantning.

Tilbage til oversigten