Den primære trussel mod fortidsminderne i forbindelse med skovrejsning er dybdepløjning og reolpløjning.
Skovrejsning foretages af staten, offentlige myndigheder og private ejere med eller uden statsligt tilskud. Der gælder forskellige bestemmelser for finansiering af arkæologiske undersøgelser ved de forskellige typer skovrejsning.
Findes der under dybdepløjning fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til det arkæologiske museum, der vurderer, om der er tale om et væsentligt fortidsminde.
Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen påtræffes fortidsminder. En sådan standsning skal efterfølgende godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.
Privat skovrejsning med tilskud fra staten
Den private skovrejsning med tilskud fra staten administreres af Naturstyrelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har indgået en aftale om, at de arkæologiske museer skal have indflydelse på omfanget og karakteren af jordbearbejdningen forud for privat skovrejsning med tilskud.
Naturstyrelsen afholder en del af udgifterne til forundersøgelsen.
Aftalen giver museet mulighed for at vurdere de enkelte ansøgninger om skovrejsning.
Tilskudsordningen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Størrelsen af det tilskud museet får til forundersøgelser, afhænger af størrelsen af det areal, der skal dybdepløjes.
Skovrejseren har derfor ikke udgifter til forundersøgelser, men tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder kan få indflydelse på skovrejsningsprojektet.
Den hyppigste ændring er at undlade dybdepløjning, men i sjældnere tilfælde kan området friholdes på såvel dybdepløjning som tilplantning.
Museernes administration af den private skovrejsning med tilskud følger en tidsplan, hvor museerne inden 1. januar skal indstille til Naturstyrelsen, hvilke områder der på grund af væsentlige fortidsminder, ikke bør dybdepløjes.
Naturstyrelsen afgør på baggrund af indstillingerne, om området må dybdepløjes.
Statslig eller kommunal skovrejsning
Når det er en statslig eller kommunal myndighed, der står for skovrejsningen, er det denne myndighed, der skal betale for en større arkæologisk forundersøgelse.
Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har en aftale om, at museerne får meddelelse om alle nye statslige skovrejsningsområder. Der indgår i aftalen en model for betaling for forundersøgelserne forud for skovrejsningen.
Områder med væsentlige fortidsminder vil normalt blive friholdt for dybdepløjning og i stedet for eksempel indgå som lysninger i en kommende skov.
Dybdegående jordbehandling
Dybdegående jordbehandling ved plantning af læhegn kan ødelægge væsentlige fortidsminder.
Arkæologiske forundersøgelser i læhegnstraceer vil i langt de fleste tilfælde være mindre forundersøgelser, det vil sige, at det arkæologiske museum betaler forundersøgelsen.
En forundersøgelse er altid frivillig for ejeren af læhegnet.
Findes der under dybdepløjningen fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til museet, der vurderer, om der er tale om væsentlige fortidsminder.
Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen findes fortidsminder.
Etableringen af læhegn til for eksempel afskærmning af bygninger betragtes som et almindeligt anlægsarbejde.
Der vil i disse tilfælde ofte være tale om mindre forundersøgelser, der betales af det arkæologiske museum, hvorimod en senere undersøgelse af væsentlige fortidsminder skal betales af bygherren.