Love og regler i forhold til arkæologi og anlægsarbejde.
Herunder kan du finde emner, der belyser love og regler i forhold til arkæologi og anlægsarbejde.
Mangler du oplysninger, eller er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte museet på telefon: 76 29 23 50 eller horsensmuseum@horsens.dk.
Allerede i høringsfasen i forbindelse med kommuneplaner, lokalplaner og lignende skal kommunen inddrage det lokale arkæologisk ansvarlige museum, således at museet kan foretage en arkivalsk kontrol, der sikrer, at der tages hensyn til forekomsten af fortidsminder i den videre planlægning.
Senest i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse skal kommunen underrette museet om tilladelsen samt underrette bygherren om museumslovens bestemmelser.
Ved køb af arealer kan køber med fordel via sælger henvende sig til det lokale museum for at få information om eventuelle fortidsminder på arealet. Desuden kan sælger forud for et salg bede museet om en arkæologisk forundersøgelse af området for at få kortlagt mulige skjulte fortidsminder.
På samme måde kan bygherren forud for byggeriet anmode det lokale arkæologisk ansvarlige museum om en udtalelse om mulige fortidsminder på arealet. Museets udtalelse baseres i første omgang på arkivalsk kontrol og vil indeholde en vurdering af risikoen for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder.
Fra museet modtager en sådan anmodning, har museet fire uger til at udarbejde en besvarelse, ved større forundersøgelser dog seks uger.
Skønnes det, at den arkivalske kontrol ikke i sig selv giver museet et rimeligt grundlag for at fremkomme med en vurdering, forelægger museet sagen Slots- og Kulturstyrelsen, som på baggrund af museets indstilling og budget vurderer behovet for en arkæologisk forundersøgelse.
Ved mindre forundersøgelser, hvor det samlede planareal er under 5.000 m2, afholder museet udgifterne til den arkivalske kontrol og forundersøgelse. Ved større forundersøgelser samt ved forundersøgelser i de middelalderlige bykerner afholdes udgifterne af bygherren. En arkæologisk forundersøgelse er frivillig og igangsættelse forudsætter den anlægsansvarliges accept.
Formålet med forundersøgelsen er at skabe overblik over eventuelle fortidsminder af væsentlig interesse på arealet. Museets udtalelse bør ses som et tilbud, der giver bygherren mulighed for at tilrettelægge sit anlægsarbejde, så udgifter til større arkæologiske udgravninger undgås eller mindskes, samt at risikoen for en forsinkelse eller standsning af byggeriet minimeres.
De praktiske aftaler om udførelsen af arkæologiske forundersøgelser og udgravninger laves altid i et samarbejde mellem bygherre og museet. Budgetterne for undersøgelserne skal godkendes af både Kulturstyrelsen og bygherre.
Findes der i forbindelse med anlægsarbejde spor af fortidsminder, for eksempel stensamlinger eller mørke spor i undergrunden, skal den del af arbejdet, der berører fortidsmindet, straks indstilles, og det lokale arkæologisk ansvarlige museum kontaktes.
Efter indstilling fra det lokale museum vurderer Slots- og Kulturstyrelsen, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, eller om byggeriet kan fortsætte. Udgiften til denne undersøgelse afholdes af bygherre. Udgifterne afholdes dog af Slots- og Kulturstyrelsen, hvis det lokale museum i en forud for projektet bestilt udtalelse har meddelt, at der ikke var fortidsminder af væsentlig interesse på arealet.
Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordarbejdet påtræffes fortidsminder. En sådan standsning skal efterfølgende godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.
I særlige tilfælde kan Slots- og Kulturstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelse og arkæologiske udgravninger.
Meromkostninger i forbindelse med anlægsforsinkelser, som de arkæologiske undersøgelser kan påføre bygherre, dækkes ikke af museumslovens bestemmelser.
Du kan læse meget mere om, hvordan der arbejdes med hensynet til vores fælles kulturarv på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside:
Slots- og Kulturstyrelsen har også udgivet en guide til bygherrer, lokalpolitikere og planlæggere:
Arkæologi og kulturarv kan anvendes som et værdiskabende element.
I projektet Kulturarv som værdi – arkæologi som værdiskaber, har en række museer og bygherrer i samarbejde udviklet viden, redskaber og produkter, der gør det muligt at anvende arkæologien som en værdifuld ressource og til at skabe vækst og opmærksomhed.
Horsens Museum tilbyder altid bygherre en dialog om, hvordan arkæologien kan anvendes i netop dit projekt.
Støder man på fortidsminder under jordarbejde i landbruget eller skovdriften, skal man henvende sig til det lokale arkæologisk ansvarlige museum. Såfremt fortidsminderne dukker op i forbindelse med lodsejers normale og uændrede drift, påhviler finansieringen af den efterfølgende arkæologiske undersøgelse ikke lodsejer.
Ved bygge- og anlægsarbejder (for eksempel staldbyggeri) følges de almindelige regler for bygge- og anlægsarbejde. Udgiften til en forundersøgelse påhviler således bygherre, hvis det berørte areal er over 5000 m2. Ligeledes påhviler det bygherre at finansiere en eventuel efterfølgende arkæologisk udgravning.
Ved ændring af jordbehandling, for eksempel fra almindelig pløjning til dybdepløjning (der har en destruktiv effekt på fortidsminder), kan man omkostningsfrit henvende sig til det lokale kulturhistoriske museum og anmode om en udtalelse og eventuel forundersøgelse af arealet.
I særlige tilfælde kan Slots- og Kulturstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelse og arkæologiske udgravninger.
For råstoferhvervet kan det være af stor betydning så tidligt som muligt i planlægningsfasen at få kortlagt, om der er væsentlige fortidsminder på et graveområde. Jo tidligere indvinderen anmoder det arkæologiske museum om en udtalelse, jo bedre er mulighederne for at vurdere de økonomiske omkostninger.
Det er Region Midtjylland, der myndighedsbehandler råstoftilladelserne, men Horsens Museum er allerede i planlægningsfasen inddraget i planlægningen inden for råstofområdet.
Det anbefales at få foretaget en forundersøgelse, idet det mindsker risikoen for, at der findes hidtil ukendte fortidsminder under indvindingen. Forundersøgelse og eventuel udgravning bekostes af råstofindvinderen.
Hvis man ikke har fået foretaget en forundersøgelse, og der under indvindingen dukker arkæologiske levn op, skal man henvende sig til det lokale, arkæologisk ansvarlige museum. Det kan medføre, at indvindingen midlertidigt må indstilles.
Eventuelle tab, der følger heraf, står for indvinderens regning.
Forundersøgelsen bør betragtes som en forsikring: Hvis en forundersøgelse har vist, at der ikke er fortidsminder på arealet, og der alligevel dukke nye fortidsminder op under indvindingen, bliver den efterfølgende arkæologiske udgravning omkostningsfri for indvinderen.
I særlige tilfælde kan Slots- og Kulturstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelse og arkæologiske udgravninger.
Den primære trussel mod fortidsminderne i forbindelse med skovrejsning er dybdepløjning og reolpløjning.
Skovrejsning foretages af staten, offentlige myndigheder og private ejere med eller uden statsligt tilskud. Der gælder forskellige bestemmelser for finansiering af arkæologiske undersøgelser ved de forskellige typer skovrejsning.
Findes der under dybdepløjning fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til det arkæologiske museum, der vurderer, om der er tale om et væsentligt fortidsminde.
Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen påtræffes fortidsminder. En sådan standsning skal efterfølgende godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.
Den private skovrejsning med tilskud fra staten administreres af Naturstyrelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har indgået en aftale om, at de arkæologiske museer skal have indflydelse på omfanget og karakteren af jordbearbejdningen forud for privat skovrejsning med tilskud.
Naturstyrelsen afholder en del af udgifterne til forundersøgelsen.
Aftalen giver museet mulighed for at vurdere de enkelte ansøgninger om skovrejsning.
Tilskudsordningen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Størrelsen af det tilskud museet får til forundersøgelser, afhænger af størrelsen af det areal, der skal dybdepløjes.
Skovrejseren har derfor ikke udgifter til forundersøgelser, men tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder kan få indflydelse på skovrejsningsprojektet.
Den hyppigste ændring er at undlade dybdepløjning, men i sjældnere tilfælde kan området friholdes på såvel dybdepløjning som tilplantning.
Museernes administration af den private skovrejsning med tilskud følger en tidsplan, hvor museerne inden 1. januar skal indstille til Naturstyrelsen, hvilke områder der på grund af væsentlige fortidsminder, ikke bør dybdepløjes.
Naturstyrelsen afgør på baggrund af indstillingerne, om området må dybdepløjes.
Når det er en statslig eller kommunal myndighed, der står for skovrejsningen, er det denne myndighed, der skal betale for en større arkæologisk forundersøgelse.
Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har en aftale om, at museerne får meddelelse om alle nye statslige skovrejsningsområder. Der indgår i aftalen en model for betaling for forundersøgelserne forud for skovrejsningen.
Områder med væsentlige fortidsminder vil normalt blive friholdt for dybdepløjning og i stedet for eksempel indgå som lysninger i en kommende skov.
Dybdegående jordbehandling ved plantning af læhegn kan ødelægge væsentlige fortidsminder.
Arkæologiske forundersøgelser i læhegnstraceer vil i langt de fleste tilfælde være mindre forundersøgelser, det vil sige, at det arkæologiske museum betaler forundersøgelsen.
En forundersøgelse er altid frivillig for ejeren af læhegnet.
Findes der under dybdepløjningen fortidsminder, skal arbejdet som ved ethvert andet jordarbejde standses, og fundet straks meldes til museet, der vurderer, om der er tale om væsentlige fortidsminder.
Museet kan ligeledes foretage en standsning af jordarbejdet, hvis der under jordbearbejdningen findes fortidsminder.
Etableringen af læhegn til for eksempel afskærmning af bygninger betragtes som et almindeligt anlægsarbejde.
Der vil i disse tilfælde ofte være tale om mindre forundersøgelser, der betales af det arkæologiske museum, hvorimod en senere undersøgelse af væsentlige fortidsminder skal betales af bygherren.
Museumsloven beskytter vores fortidsminder.
Fortidsminder kan være synlige i form af eksempelvis gravhøje, borge og kirker, men de kan også være skjulte i form af gravfund, hustomter, kældre, potteskår, redskaber af flint eller affaldsgruber.
Nogle fortidsminder er fredede og må ikke ændres. Det kan for eksempel være gravhøje eller voldsteder.
Finder man under jordarbejde stensamlinger, mørke spor i undergrunden eller lignende, kan disse være tegn på, at jorden rummer arkæologiske levn. Fortidsminder er altså ikke altid umiddelbart synlige.
Er man usikker på, om der er fortidsminder på et areal, kan man forud for et jordkøb, bygge- og anlægsarbejde eller anden aktivitet, der medfører jordarbejde, kontakte det lokale museum, der har oplysninger om kendte fortidsminder i Danmark.
Horsens Museum har det arkæologiske ansvar i Horsens Kommune.
Museumsloven beskytter kulturlevn, og det er ikke lovligt at fjerne eller ødelægge væsentlige kulturlevn i Danmark, uden at der er foretaget en forudgående undersøgelse eller registrering udført af fagfolk.
Hvorvidt et fortidsminde er væsentligt og dermed bevarings- og registreringsværdigt afgøres af det lokale kulturhistoriske museum i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Læs mere om fortidsminder på Slots- og Kulturstyrelsen hjemmeside eller gå på opdagelse i Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder, der omfatter alle kendte fortidsminder. De mere end 180.000 lokaliteter giver et indtryk af mangfoldigheden.
Slots- og Kulturstyrelsens publikation: Har du en gravhøj i baghaven? informerer om tilsynet med vores fredede fortidsminder.